Byer står over for alvorlige sikkerhedsmæssige udfordringer, da amatør-droner bliver udstyret med bedre teknologi og samtidig bliver billigere. Skummelkede aktører har begyndt at bruge dem til mange forskellige former for uødig trævl, herunder spionage mod personer, smugling af varer over grænser og endda forstyrrelse af afgørende infrastruktur som elnet. Se bare på, hvad der sker ved lufthavneene i jüngste tid – ifølge ny data er antallet af episoder med uautoriseret dronedrift steget med hele 140 % efter 2020. Og cirka 4 ud af hver 10 af disse episoder har involveret droner, der bar farligt gods, som kunne bruges til at levere bomber eller smugle ulovlige varer ind i sikrede områder. Dette er ikke længere bare tal på et regneark.
Shutdownet ved Gatwick Airport i 2018 illustrerer bymæssige sårbarheder – en enkelt droni blev til 1.000 aflyste flyvninger og førte til tab på 75 millioner dollars. Lignende forstyrrelser sker nu ugentligt ved sportsstadioner og regeringsbygninger, hvor droner undslipper opdagelse ved at flyve under radarafstand eller efterligne fuglesignaturer.
Regulatorer står over for udfordringen at muliggøre fordelagtige droneapplikationer – såsom akut levering og inspektion af infrastruktur – samtidig med at misbrug forhindres. FAA's luftrumsintegreringsrammeverk fra 2023 kræver realtidsregistrering af alle droner over 250 g, en regel som belaster små operatører, men som ikke hindrer ondsindede aktører i at bruge modeller under 250 g.
I dagens byer kræver det at finde droner at kombinere forskellige følende teknologier, fordi almindelige metoder simpelthen ikke virker tilstrækkeligt i forhold til alt baggrundsstøj og hindringer. RF-scannere opfanger de radiobølger, der bruges til at styre dronerne, mens radar holder øje med, hvor de flyver i de travle byområder. Termiske kameraer spiller en rolle, når sigtbarheden er lav, idet de kan opdage de varme dele af flyvende enheder også om natten, hvor alt andet er mørkt. Nogle tests, der blev gennemført sidste år, viste, at systemer, som kombinerer disse tilgange, kan opdage små droner, der vejer under 2 kilogram, i 92 ud af 100 tilfælde, mens almindelig radar kun opdager omkring to tredjedele af dem.
Moderne AI-systemer kan i dag håndtere input fra mindst syv forskellige typer sensorer, såsom lyd-detektorer og kameraer, der kan genkende billeder. Når alle disse sensorer arbejder sammen, reducerer de de irriterende falske advarsler, der skyldes fugle, der flyver rundt, eller tilfældige stykker affald, der blæses op af vinden. Ifølge Urban Air Security Report for 2024 eliminerer denne kombination cirka 83 % af sådanne fejl. Den maskinlæring, der ligger bag disse systemer, er blevet trænet med data fra over 10.000 faktiske dronedrift. Hvad betyder det? Sådan kan sikkerhedssystemer nu hurtigt afgøre, om noget i luften blot er en almindelig leveringsdrone, der udfører sit arbejde, eller noget, der måske udgør en risiko nær steder, hvor sikkerhed er vigtigst.
Moderne forsvarssystemer kan udløse modforanstaltninger lidt under et sekund efter at have registreret en trussel, hvilket er cirka tre gange hurtigere, end hvad mennesker kan håndtere manuelt. Respons-skalaen starter simpelt med ting som GPS-forstyrrelse mod basale forbruger-droner og udvikler sig til mere sofistikerede metoder såsom fokuseret radioforstyrrelse til professionelle udstyr. Omkring 40 procent af de bysikkerhedsvirksomheder har i dag taget automatiserede systemer i brug for at standse uautoriserede flyvninger nær følsomme lokationer. Der er dog stadig regler, der begrænser visse typer fysiske indgreb i områder, hvor almindelige mennesker bor og arbejder, hvilket skaber en slags fælde-situation for sikkerhedshold, der forsøger at balancere effektivitet med hensynet til offentlig sikkerhed.
Risikoen for byinfrastruktur fra uautoriserede droner bliver en alvorlig bekymring disse dage. Fasiliteter som kraftværker, vandbehandlingscentre og transportknudepunkter har brug for sofistikerede forsvarssystemer, der kombinerer radarteknologi, radiobølgedetektorer og optiske sensorer for at forhindre ting som pakkeafleveringer, spioneri eller kollisioner i luften. Mange store lufthavne bruger i dag termiske kameraer sammen med almindelig lufttrafikovervågning for at opdage de irriterende små flyvende maskiner, der svæver rundt omkring på landingsbanerne om natten, hvor synligheden er lav. Hvis vi ser på havne, så skruer sikkerhedsholdene op for deres indsats med flere lag beskyttelse. Ifølge data fra det seneste års undersøgelse fra Urban Security Survey har knap syv ud af ti driftsansvarlige for vigtige infrastrukturer rapporteret forsøg på dronedybtrængen i løbet af de sidste atten måneder. Det er ret alarmerende, når man tænker over, hvad der kunne ske, hvis nogen faktisk bryder igennem disse forsvar.
Byer, der er proppet med mennesker, kræver særlige tilgange, som fanger det, der betyder noget, men ikke skaber unødige advarsler. Tag bydatacentre i dag, de har nemlig startet med at udrulle RF-scannere med frekvenshopning for blot at holde øje med alle de krypterede kommercielle droner, der flyver rundt. For broer og tunneller er fokus på at dække det vertikale rum, eftersom de fleste trusler kommer flyvende lavt, hvor trafikken ikke kan tillade sig at blive afbrudt. Og energiplanter? De bliver kloge med AI-værktøjer, der kan skelne mellem almindelige leveringsdroner og skummelme. Teknologien virker ret godt også - omkring 90 procent præcis ifølge test, selvom ingen påstår, at den er perfekt endnu.
Begivenheder i store byer med mange mennesker står over for alvorlige risici fra uautoriserede droner i dag. Vi har set det hele ske – fra paparazzi-lignende droner, der spionerede på tilhørere ved koncerter, til faktiske nær-kollisioner, hvor redningshelikoptre har måttet undvige flyvende gadjets midt i luften. De fleste steder begynder nu at opstille avanceret detektionsudstyr. De bruger radiobølgesensorer sammen med varmefølede kameraer til at overvåge et område på cirka et halvt kilometer rundt om begivenhedsstedet. Men ifølge en nylig sikkerhedsrapport fra 2024 kan cirka 4 ud af 10 arrangører stadig ikke skelne mellem amatørdroner og de egentlige trusler, når der er for meget flyvetrafik i luften.
Byluftfartshåndtering står over for alvorlige hindringer på grund af overlappende jurisdiktioner og gammeldags politikker, der simpelthen ikke virker mere. Byer fra Miami i syden hele vejen til Seoul i Asien har ikke haft andet valg end at udarbejde deres egne lokale droner regler, eftersom der ikke findes en standardiseret national ramme. Nogle nyeste regler kræver nu logfiler med positionsdata i realtid for tungere droner over 250 gram, men lad os være ærlige, ingen håndhæver disse regler konsekvent. Lufthavne og større transitcentre begynder at eksperimentere med intelligente systemer drevet af kunstig intelligens. Disse værktøjer kan finde droner, der bryder reglerne, og samtidig tillade almindelig forretningsdrift, hvilket faktisk er ret imponerende, når man tænker over det.
At få folk til at bakke op om initiativer mod droner, handler i sidste ende om at finde den rette balance mellem at sikre ting og respektere den private sfære. Ifølge en undersøgelse fra Urban Governance i 2023 støtter omkring to tredjedele af befolkningen, at man har en måde at registrere droner, der flyver nær skoler, selvom de fleste trækker grænsen ved omfattende overvågning i deres kvarterer. Tag Amsterdam som eksempel, hvor bymyndighederne har startet testen af online dashboards, som viser, hvad der bliver opfanget, uden at afsløre hvem eller det præcise sted. En sådan åbenhed hjælper med at bygge tillid mellem politiafdelinger og almindelige droneredere, samtidig med at kritisk infrastruktur beskyttes mod uønskede indtrængere. Det hollandske model viser, hvordan gennemsigtighed faktisk kan skabe broer i stedet for at forstørre kløfter, når man håndterer disse komplekse teknologispørgsmål.
Markedet for moddrone-systemer (C-UAS) vokser hurtigt og har i øjeblikket en sammensat årlig vækstrate på ca. 42,8 %, hovedsageligt fordi byer overalt er begyndt at bekymre sig mere over sikkerhedsspørgsmål. Især byområder har brug for disse forsvarsløsninger, da mange vigtige bygninger og konstruktioner er i risikozonen på grund af droner, der flyver for tæt på. Ifølge nyeste rapporter oplevede knap syv ud af ti operatører en eller anden form for droneindtrængen alene i sidste år. Som svar herpå har både myndigheder og virksomheder begyndt at investere stærkt i avancerede detektionsteknologier, som kombinerer flere sensorer. De bygger også specialiserede faciliteter, der er skræddersyede til at bekæmpe droner i de tætbefolkede bymiljøer, hvor traditionelle metoder simpelthen ikke virker lige så godt.
Ifølge Grand View Research vil byer bruge omkring 3,2 milliarder dollars på anti-droneteknologi inden for 2027, med en årlig vækstrate på cirka 26,5 %, da nye trusler hele tiden opstår. USA og Canada er allerede langt foran resten og står for omkring 34 % af den globale markedandel, fordi de i årevis har implementeret disse systemer ved store lufthavne og sportsarenaer. Samtidig gør kunstig intelligens det lettere at opdage de små droner, som almindelig radar ofte overser – noget der blev tydeligt efter flere episoder i sidste år, hvor amatørdroner næsten kolliderede med kommercielle fly under start og landing.
