Et anti-drongevåben er et letvægts- og bærbart anti-dronesystem, der er designet til at neutralisere uautoriserede og truende droner. I modsætning til de større faste anti-dronesystemer, der er installeret på et enkelt sted, er systemet nemt at bære og er designet til hurtig respons i situationer som offentlige begivenheder og nødsituationer ved grænserne samt beskyttelse af vigtige faciliteter, som er designet til hastig indsats. Sådanne systemer kan anvendes ved grænser, afgørende faciliteter og nationale nødsituationer.
En anti-drongepistol virker ved at deaktivere en dronnes normale driftsrutiner og er beregnet til at afslutte en dronnes flyvning, overvågning og operationelle funktioner. For at den anti-drongepistol kan fungere, skal fragmenteringen af dronnes operationelle og funktionelle kommunikationsforbindelser samt dens styresystem afbrydes. Disse forbindelser kommunikerer med og kontrollerer dronen. En uafhængig dronke har sine kontrolsystemer kompromitteret, selv om det er midlertidigt, og sådanne systemer krydses for at opnå en afbrudt operationel drone.
For at forstå, hvordan en anti-drongepistol fungerer, skal man overveje dens evne til at afbryde en dronnes kommunikationsforbindelser. De fleste droner fungerer gennem et to-vejs kommunikationssystem baseret på radiobølger. Jordsiden-styringer bruger disse signaler til at give kommandoer som start, landing og kursretning. Dronen kan også levere realtidsinformation, som videoer, tilbage til dens operatører.
En anti-dronelåge virker ved at udsende højtydende radiobølgesignaler, der svarer til dronens kommunikationsforbindelsers frekvensområde. Dette skaber en så kraftig forstyrrelse, at kommandoen fra dronestyreren bliver uforståelig. Uden responsiv kommunikation med jordkontrollerne bliver dronen ustyrlig. Nogle droner vil fryse og svæve på stedet. Andre vil vende tilbage til deres startsted og lande langsomt på grund af en fabrikantindstillet sikkerhedsfunktion. Denne forstyrrelse er meget præcis og påvirker udelukkende kommunikationssystemet, mens alle andre omkringliggende elektroniske enheder ignoreres.
Et vigtigt aspekt i, hvordan en anti-dronelåge virker, er dens evne til at forstyrre en drones navigationsystem. De fleste forbruger- og erhvervsdroner er afhængige af systemer som GPS og GLONASS for at fastslå deres position, højde og flyverute. Droner har brug for stabile navigationsignaler for at opretholde nøjagtige flyveruter og undgå at gå tabt.
Anti-dronerifler kan udsende støjsignaler, der blokerer droner for at modtage GPS-signaler. Når droner begynder at miste GPS-signaler, bliver de hurtigt desorienterede. For eksempel kan en overvågningsdrone pludselig miste GPS-signaler, hvilket gør det umuligt at fuldføre missionen. Nogle gange mister droner navigationsignaler og aktiverer deres sikkerhedssystemer, hvilket får dem til at lande for at undgå en ukontrolleret nedstigning. Ved at forstyrre en drones kommunikations- og navigationssystemer samtidigt sikres det, at et anti-droneriffel vil være i stand til at neutralisere droner i de fleste situationer.
En af de vigtige dele af at lære, hvordan en anti-drone pistol fungerer, indebærer at forstå dens anvendelsesproces. Denne proces er enkel nok til, at den kan udføres af én operatør med minimal træning. Operatøren noterer først dronens ulovlige tilstedeværelse ved hjælp af en drone-detektor (nogle anti-drone pistoler har detektionsfunktioner). Dette første skridt hjælper med at bestemme dronens position, dens flyveretning og frekvensbånd.
Når dette er etableret, låser operatøren den anti-dronge gevær på dronmemålet – mange af gevværsmodellerne har en sigteanordning eller laserpegeassistent til nøjagtig sigting. Operatøren aktiverer derefter støjfunktionen i anti-dronge geværet. Enheden starter processen med at udsende støjsignaler til dronen. Operatøren sigter på dronen i en periode (typisk et par sekunder op til flere tiendedele af sekunder). Dette sikrer, at støjsignalerne fuldt ud træder i kraft. Til sidst noterer operatøren dronens reaktion og om den svæver, vender tilbage eller lander, hvilket bekræfter, at den er blevet neutraliseret. Denne detaljerede proces forklarer nøje, hvordan et anti-dronge gevær hurtigt reagerer på trusler fra droner.
Hvert mekanisme har visse styrker og svagheder; anti-droneloft er ingen undtagelse. Et af de stærkeste punkter er våbensystemets portabilitet og hurtige reaktionstid. Det er muligt at anvende anti-droneloftet inden for få minutter efter udrulning. Da systemet ikke indebærer komplicerede opsætningsprocedurer, kan en personaleindsats aktiveres for at håndtere umiddelbar trussel fra en vandrende drone. Dette er en stor styrke i sammenligning med mere stationære anti-dronesystemer.
Metodens sikkerhed er et andet stærkt punkt. Da anti-drongevåben ikke spiller nogen rolle i fysisk neutralisering af en trussel, udsættes brugere ikke for risikoen ved at skyde en drone ned og få ukontrollerede fysiske rester til jorden, hvilket kan skade mennesker eller ejendele. Et mindre fordel er dog den effektive rækkevidde. Alle anti-drongevåben deaktiverer droner inden for en bestemt afstand, oftest inden for et par hundrede meter op til lidt over en kilometer, hvilket potentielt kan placere operatøren inden for rækkevidde af en måldrone. Droner udstyret med stærkere anti-jamming-teknologier kan stadig være inden for rækkevidde, og systemerne i den anvendte jammer kan benytte frekvenshopping for at omgå interferensen. At kende de stærke og svage sider gør det muligt for brugeren at anvende et anti-drongevåben korrekt i overensstemmelse med dets funktionsprincipper.
